AGG Short Program

AGG SHORT PROGRAM

Æstetisk gymnastik!

Disciplinen AGG Short Program blev oprettet for få år siden som en kategori, hvor klubber og hold, der ikke kendte til den æstetiske verden, kunne få et indblik i, hvad sporten gik ud på. Af den grund skiller reglementer for Short Program sig også en lille smule ud i forhold til den klassiske AGG gymnastik.


Blandt andet skal koreografierne indeholde en helt bestemt række af elementer, der giver point, og serien er også væsentlig kortere. 


I sæsonen 2018/2019 besluttede foreningen sig, som de første i Danmark, at oprette en seniorhold i denne disciplin - Team Nova.


Vi fik samlet et hold af garvede gymnaster fra forskellige dele af Sjælland, og prioriterede at træne sammen én gang hver anden weekend

 - derudover sørgede gymnasterne selv for at holde sig i form.


På trods af de relativt få træninger, Team Nova havde sammen, bragte sæsonen den ene succes efter den anden med sig, og det hele kulminerede med en bronzemedalje ved deltagelse ved VM i Cartagena i Spanien i maj 2019!


Siden da har holdet Sorø United fulgt succes'en op - dette hold blev dannet ovenpå Coronatiden med gymnaster fra bl.a. Team Liona. Pigerne har vundet 2 danske mesterskaber, samt opnået medaljer ved flere internationale konkurrencer. 


I sæson 23-24 vil Team Melina deltage i short program women - og de har allerede vist lovende resultater ved at vinde juniorrækken ved DM i maj 2023.


Har du lyst til at være en del af det næste hold i Short Program? Kontakt Hanne på e-mail: hanne@soroegymnastik.dk, eller telefon 2970 4008.